Tuesday, 19 August 2014

Sæt dig ind i Hellebergs tidsmaskine




Allerede med præsentationen af de historiske personer, der bliver romanens karakterer, er man hooked på denne historie. Alligevel bliver man overrasket over, hvor pludseligt en virkelig dygtig, velresearchet og erfaren forfatter som Helleberg, kan rive dig med.

I første kapitel oplever vi sammen med Ellen Marsvin en såkaldt hekseprøve. Den gamle kone, der bliver bundet og sat ud på vandet skal vise om, den onde får hende til at flyde, er nemlig Ellens amme fra da, hun var lille. 

Det er et effektivt sted at begynde en historisk roman, der har sit øje på kvindernes rolle i et patriarkalsk samfund.

Jeg blev i hvert fald fanget fra første side, og fik lyst at anbefale den til jer. Og det længere man kommer ind i roman, det mere folder tid og sted sig ud, så det netop bliver en tidsrejse, der udvider din dag.

Husk: Gå meget gerne ind og skriv jeres egne anmeldelser på jeres favoritter. Det gør det meget sjovere for alle mofiboer :)

Bedste boghilsner,

Søren Brinch Vestergaard
Redaktør hos Mofibo

Pressen skriver:

"Det er et af dansk histories store dramaer, der her foldes ud i episk form, anekdotefyldt, spændingslader og levende."

Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

"Dramatiske højdepunkter som perler på en snor"

Julia Lahme, Femina *****

"Maria Helleberg skriver så levende i sin seneste historiske roman, at man kan høre Christian IV's fjerpen kradse hen over papiret.. [...] Som få formår Maria Helleberg at gabe over både personlige historie og de store linjer i en fantastisk spændende tid." 

Claus Chr. Koch, Fyens Stiftstidende ******

"Maria Helleberg har blik for kvindernes kamp og ensomhedsfølelse og har samtidig et humoristisk glimt i øjet. Hun går ind på baggrunden for hekseforfølgelse, der i bogen pointeres som et udslag af frygt for kvinder og deres evne til at forstå det uudtalte. Helleberg taler kvindernes sag, som når det hedder, at »kvinder var nødt til at fægte for sig selv. Alene var de blottede til alle sider. Hvis de klarede sig godt, var der sikkert noget fordækt eller farligt var dem. Hvis de tillod sig at hævde deres ret, skulle man nok få dem ned med nakken«. Bogens blik på kvinderne er kraftfuldt og viser vilje og evne til at leve sig ind i deres situation."

Eva Pohl, Berlingske ****


Maria Helleberg

Maria Helleberg (f. 1956) er med rette blevet kaldt den historiske romans dronning. Hun har portrætteret en lang række danske konger og dronninger, blandet andet i bøgerne: Kærlighedsbarn (2002), Engelshjerte (2010) og Kongen kvinder (2013).

En anden tråd i forfatterskabet er den danske guldalder med bøger om Thorvaldsen (Alberto, 2006), Kamma Rahbek (Kamma, 2011) og Johanne Luise Heiberg (Scenesat, 2012).

"Kongens kvinder" blev nomineret til DR Romanprisen 2014.

Se her hvad forlaget skriver.

Thursday, 14 August 2014

Kun på Mofibo - læs den før alle andre!















Klog krimi

En kort intro tager pusten fra læseren og sætter krogen i dig.

Vi befinder os til en forelæsning på Københavns Universitet med Søren Kierkegaard - forlæseren Gutmann, hypnotiserer nærmest den unge kvindelig studerende, Inge - med et blik så intenst, at det føles som en voldtægt.

Efter et mord forklædt som "røverisk overfald" vågner vi op sammen med hovedpersonen, videnskabsjournalisten Thea Vind.

Vi er midt i fejringen af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel, og Thea Vind begynder at modtage mærkelige beskeder, der fører hende til blodige gerningssteder.
Afsenderen kalder sig "Vægter".

Måske er Vægters beskeder også nøglen til at forstå, hvorfor alle ofre var lidenskabeligt optaget af Søren Kierkegaards tanker. Samtidig kæmper Thea for at finde sandheden om sit eget liv.

Kan Thea Vind bryde morderens kode og redde det sidste offer uden at miste sig selv?

Se hvad pressen skrev om forgængeren: "Nattens gerning" fra Bille & Bille:

En kvinde der ikke giver op
- En bog til dig, der ikke kunne slippe Da Vinci Mysteriet, og dig, der kan lide stærke kvindeskikkelser.
Femina  

Vind og skæv af videnskab
Nattens Gerning er ikke bare endnu en koldblodig femikrimi. Det er beretningen om en kvinde, der er ved at falde fra hinanden. Det er gammalight, teleskoper og kikkerter, der fremstilles, som var det selve livet. Det er en historie, der svinger sin læser ud i rummet. Jeg er rundtosset og vil have mere.
Alt for Damerne  

Forskerverdenens møde med dødbringende lidenskaber
Bille&Bille får i Nattens Gerning på en fin måde videreudviklet, hvad der tegner til at blive deres særlige krimivaremærke: en forskningsverdens møde med en, hvor personlige og nationale lidenskaber også regerer.
Midtjyllands Avis  

Hun havde en aftale
...Andet opus om den gæve videnskabsjournalist Thea Vind er lige så sympatisk og spændende som den første.
Politiken  

Nattens Gerning
En gedigen krimi med den viljestærke Thea Vind, som trækkes ind i en speget sag om forskerfusk og magtmisbrug - og selv om den måske ikke lyder så sexet eller krimiegnet, så holder romanen dig fanget til sidste side med sin fint balancerede blanding af private tumlerier og den sag, Thea død og pine VIL opklare. Til dig, der vil have en intellektuel vinkel i en krimi.
Liv  

God fornøjelse!

Læs mere om bogen på Mofibo.