Tuesday, 30 September 2014

Tusindvis af engelske på - nu på Mofibo!

Kære læser,

Vi i Mofibo er ekstremt stolte over at kunne fortælle jer, at vi har lavet en aftale med et af verdens største forlag, Simon & Schuster. Aftalen betyder nemlig, at vi nu kan tilbyde jer mange, mange flere bøger. Faktisk kan I fra i dag også vælge mellem tusindvis af engelske krimier, klassikere, kærlighedshistorier, biografier, håndbøger, børnebøger, Young Adult, historiebøger, og meget mere.

Vi kommer til at lave mere udførlige præsentationer af det engelske indhold. Men blot for at komme med at par forslag til din læsning, så kan du vælge imellem f.eks. Dan Brown, Stephen King, James Lee Burke, hvis du har lyst til en spændingsroman.

Eller har du lyst til at læse bogen bag Netflix successen House of Cards eller en anden af Michael Dobbs forrygende bøger? Måske er du mere i romantisk humør, og har lyst til at læse The Storyteller – en NY Times # 1. Bestseller. Bogen er skrevet af Jodi Picoult, der er kendt for at skrive fængende historier om livet, kærligheden og familien.

I det mere sensuelle hjørne ligger f.eks. alle Liz Carlyles romaner. Eller hvad med at tjekke Steve Martins Born Standing up eller Ellen Degeneres’ The Funny Thing Is … Personligt ville jeg måske tjekke to lidt forskelige ting ud   Den store amerikanske roman The Son af Philip Meyer.

De amerikanske (og de danske) anmeldere roser The Son højt op til skyerne over prærien.
The Bookseller kalder den "arguably the best American book thus far this century. Og New York Times skriver: "masterly…exhilarating...only in the greatest of historical novels do we come to feel both the distance of the past and our own likely complicity in the sins of a former age. To that rank, we now add “The Son.”

Og har man lyst til de store dramatiske fortællinger, så vil vi altså også anbefale Young Adult serien The Mortal Instruments af Cassandra Clare. City of Bones blev filmatiseret sidste år og I år kommer seriens bind 2. City of Ashes.

Men gå på opdagelse i den nye engelske fløj af biblioteket. Døren til den nye afdeling finder du under ’Genrer’.

Og dette er kun begyndelsen. Vi bygger verdens største bibliotek. Tak fordi I er med på Mofibo og many happy readings

Søren Brinch Vestergaard
Redaktør på Mofibo

Se udvalget på Mofibo her.

Thursday, 25 September 2014

Gøgens kalden - læs den på Mofibo.





















Der er en grund til, at denne bog fænger så usædvanligt godt. Du må ikke sige det til nogen – Det er selveste J.K. Rowling, der har skrevet den.

J.K. Rowling var ked af ikke at kunne udgive bøger, der blev anmeldt og modtaget på deres egne præmisser.

Derfor opfandt hun pseudonymet Robert Galbraith. Gøgens kalden nåede at få meget fine anmeldelser, før det blev afsløret, hvem forfatteren i virkeligheden var. New York Times skrev bl.a.:

”Robert Galbraith har skrevet en højst underholdende bog. Først og fremmest bliver Strike og hans nu faste assistent Robin (…Som Salander og Blomqvist) dog et makkerpar, hvis kommende eventyr læseren må afvente med mere end almindelig spænding.”

Men afsløret blev det. En aften fik en journalist fra The Guardian på et netforum tilfældigvis at vide, hvem Robert Galbraith egentlig var. Han troede ikke umiddelbart på det, men kvinden insisterede – hun påstod, at hendes bedste venindes mand var advokat og gennem sit firma tilknyttet sagen om den hemmelige forfatter. Journalisten fik så en skriftekspert til at sammenligne bogen med sidste bind af Harry Potter og Den tomme plads. Sprog og sætningsopbygningen i Rowlings bøger havde så stor en lighed med Robert Galbraiths roman, at man valgte at konfrontere J.K. Rowling. Hun tilstod modvilligt.

Det er selvfølgelig synd, at hun ikke længere kan skrive serien i fred. Til gengæld når den helt sikkert ud til mange flere mennesker nu.

Noget af det spændende ved at læse den er, at man ikke kan undgå at læse hende selv ind i f.eks. forholdet til paparazzierne – som hun med al ønskelig tydelighed hader. Men det, der mest af alt træder frem, er de varme personkarakteristikker, og det moderne London, der myldrer frem for øjnene af dig. Og så flækker du i øvrigt af grin, det øjeblik de to hovedpersoner møder hinanden første gang. Jeg har aldrig set nogen lægge så elegant og humoristisk op til en kommende forelskelse.

Læs den, og lad meget gerne os andre vide, hvad du syntes om den.

PS. Senere er den åbenmundede advokat blevet idømt en bøde på 1000 pund for brud på fortroligheden.

Bedste boghilsner
Søren Brinch Vestergaard
Redaktør på Mofibo


Gyldendal skriver:

Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.

Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare …   Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.    Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.

Thursday, 18 September 2014

Det store århundrede: Brobyggerne



















Jan Guillou - vi kender ham bl.a. fra Korstogsserien og Hamiltonserien eller f.eks. Madame Terror. Han begyndte som journalist og har altid haft lysten og viljen til at skrive om verden – og til at skrive verden om.
Jan Guillou er født i 1944 og her på sine ældre dage traf han en modig beslutning:

“Jeg har skrevet 40 bøger, og statistisk set har jeg tyve år tilbage. Jeg indså, at hvis jeg skal nå at lave en tredje stor roman- serie, er det nu, jeg skal i gang med den,” sagde Jan Guillou til sig selv, før han gik i gang med Brobyggerne.

Den er absolut også værd at gå i gang med for læseren. Det er en storslået og rørende historie, der også i metaforisk forstand bygger bro til vores fortid og giver mening til vores nutid. Lad os håbe, Jan Guillou når at føre serien helt op til nutiden som er hans agt.

Lige nu kan du læse de første tre bind i serien på Mofibo:
1. Brobyggerne
2. Dandy
3. Mellem rød og sort
- Vi arbejder på at få den seneste nye på først i 2015.

Bedste boghilsner,
Søren Brinch Vestergaard
Redaktør på Mofibo

Handlingen:
Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og ­logen Det Gode Formål griber ind.
 Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen.
 Men kærligheden kuldkaster planerne.

BROBYGGERNE er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. ­Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.

BROBYGGERNE er første bind i Jan Guillous nye romanserie om 1900-tallet.



Pressen skriver:
Brobyggerne er af den slags, hvor man bør brygge sig et par kander kaffe, sætte sig i sin yndlingsstol og hænge skiltet med 'Vil ikke forstyrres de næste 550 sider' på døren.
 Jyllands-Posten



Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten.
Jydske Vestkysten.



Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende.

Dagbladenes Bureau



Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning.
Ekstra Bladet.



En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie.
Politiken



Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant.
Kristeligt Dagblad


Thursday, 11 September 2014

Skamløst underholdende!




















Det er meget sjældent, det lykkes så perfekt som i denne bog at forene komedie med en eksistentiel undertone af alvor. Jo, jeg grinede selvfølgelig, da Judd kommer hjem med fødselsdagslagkage til sin kone (hvor lysene er tændt, vel at mærke), lister sig ovenpå, hvor han i stedet finder hende i lag med hans ulidelige chef fra radiostationen, og en ret hysterisk sjov scene udspiller sig. Men det er også en ret ’standard’ sjov scene. 

Det var faktisk først ved farens begravelse – af alle steder – at jeg lo højt: En lille bitte ting indtræffer midt i al alvoren, og man bliver voldsomt overrasket. Jeg brød simpelthen sammen af latter. Og så er man jo hooked resten af bogen – latter er et ’drug’. Man føler med stakkels Judd, der efter farens sidste ønske er tvangsindlagt til at sidde Shiva – en jødisk tradition – i syv dage med sin familie. Alle bliver de ufrivilligt konfronteret igen med hinanden – og med dem selv. Barndommen kan man aldrig løbe fra.

Efter at have duppet fingeren på sidste skærmside, kan jeg konstatere, at dette simpelthen er den sjoveste bog, jeg har læst i år. Den er rørende på samme tid, men den holder den tone af alvor, som holder den på den sikre side af klicheerne og sentimentaliteten – og tættere på livet. Det er simpelthen en opløftende bog for alle, der har rundet de 35 år.

Det bliver spændende at se, hvad Hollywood så gør med filmatiseringen. Man kan gå ind og se traileren allerede nu, og har man læst bogen, kan man allerede se pænheden tage over…

Vi glæder os til at se jeres anmeldelser af Syv satans lange dage, der oprindeligt havde den noget bedre engelske titel – This Is Where I Leave You. Husk, at vi hver måned belønner den bedste, sjoveste, mest informative, personlige, velskrevne anmeldelse. Det er skønt at dele sin læseoplevelse med andre, og rigtig god hjælp for andre til at vælge de bedste bøger.


Bedste boghilsner
Søren Brinch Vestergaard
Redaktør hos Mofibo


Forlaget skriver:
Da Judd Foxman vil overraske sin kone på hendes fødselsdag, finder han hende i deres ægteseng med hans chef, den populære, men mandschauvinistiske radiovært Wade Boulanger. Mens Judd står i soveværelsesdøren, udstyret med cheesecake og flag, falder hans verden fra hinanden.
 Et par måneder senere dør Judds far efter lang tids sygdom. Familien, som ikke har været samlet i årevis, skal ikke blot deltage i begravelsen, men også sidde shiva. Det betyder syv dage under samme tag. Syv dage, der byder på hemmeligheder, slagsmål, utroskab og kærlighed.



Pressen skriver:
SYV SATANS LANGE DAGE er en morsom og rå roman om de bånd, der binder os sammen – hvad enten vi kan lide det eller ej.

 Men hvilke satans sjove dage! Familiens konflikter, som i bund og grund er ganske banale, eksploderer med lava-glødende sarkasme, spruldende sammenstillinger og dræbende one-liners.
Ekstra Bladet ★★★★★


En skamløst underholdende, hamrende veloplagt og velskrevet roman om en familie, der har de samme problemer som alle andre - gange 10.
Magasinet Liv ★★★★★ 



Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvem der ikke vil få noget ud af dette mesterværk
Lektørudtalelse 

At beholde en lille torn af smerte, mens sædekomikken opfindsomt afvikler den ene aparte og muntre situation efter den anden, er noget, den 43-årige Jonathan Tropper mestrer til noget nær perfektion i 'Syv satans lange dage'.

Politiken 
★★★★


Friday, 5 September 2014

En frygtindgydende kvinde



















Rusland ligger stadig som et kæmpe magtfaktor, dér på kanten af Europa. Gennem min barndom lærte jeg udelukkende at forbinde Ruslands krav om storhed og status som imperium med frygten for Sovjet Unionen. Men Ruslands mystiske magt rækker langt længere bagud.

Har man mod på og tid til et digert værk som Katarina den store, så er turguiden den Pulitzer-prisbelønnede forfatter Robert K. Massie. 

Han fører os rundt til Europas hoffer og meget tæt på kvinden, der i begyndelsen var en Sophie, men endte som den mægtige Katarina der i 34 år (fra 1762 til 1794) sad som enehersker over et vældigt russisk rige, der udgjorde en førende magt i Europa.

Bogen er et smugkig ind i en anden tid og et tankevækkende kig ind i et andet menneske.

Historiske hilsner,
Søren Brinch Vestergaard
Redaktør hos Mofibo

Læs uddraget fra Berlingske her, skrevet af Else Cornelius.

****

I 1743 forled den 14-årige Sophie og hendes mor familiens beskedne fyrstelige hjem i Stettin og rejste til Sankt Petersborg. Den barnløse kejserinde Elisabeth ville skaffe sin nevø Peter en kone og kejserdømmet en arving, og Sophie lød som et godt valg, en køn, synd og uforfærdet pige.


Det sidste var også nødvendigt, for den sygeligt barnagtige Peter var ingen drømmemand. I ægteskabets første ni år rørte han ikke sin kone, men brugte ægtesengen til at stille legetøjssoldater op i. De børn, hun efterhånden fik, havde forskellige andre fædre. Ikke så sært, at da Peter efter Elisabeths død blev kejser, væltede hans kone og hendes folk ham hurtigt og tog magten.


Den utrolige historie om den begavede Sophie, som forstod at sno sig, skiftede navn, sprog og tro, blev mere russisk, end nogen havde forventet og endte som kejserinde Katarina den Store, er fortalt mange gange, men Robert K. Massie breder den ud igen på 624 overmåde udførlige sider. Han har et enormt materiale at bygge på, for Katarina skrev åbenhjertige erindringer, indtil hun blev 29 år, og utallige breve fra hende og de mange magtmennesker omkring hende er bevaret.


De giver et frygtindgydende billede af kejserinde Elisabeth, som alle er med god grund bange for. De afslører kejserhoffets intriger, løgne og hævnaktioner.


De er fulde af detaljer om alt fra kjoler, fødsler og tandudtrækninger til politiske forhandlinger.


Katarina interesserede sig for tidens strømninger, hun blev ven med Voltaire og Diderot, hun havde sans - også økonomisk - for kunst og købte ind i Europa til sine pragtslotte. Men hun fik f.eks. også uddannet læger, oprettet et sygehusvæsen og indført koppevaccinering. Hendes historie er forrygende, og man forstår, at forfattere og filminstruktører bliver ved med at tage den op.


Den første halvdel af Massies biografi er også meget underholdende. Senere blegner Katarina lidt i den europæiske storpolitik, men hun er der selvfølgelig. 
Altid i magtens centrum.


Jyllands Posten skriver:
"Robert K. Massies portræt af en af historiens mest magtfulde kvinder, Katarina den store, kommer forbilledligt omkring den magtfulde kvinde og hendes samtid."
"Hun var en kødeligt anlagt kvinde, og vi møder alle hendes håndgange elskere ..."
Læs mere om bogen på Mofibo.