Tuesday, 27 January 2015

Eksklusiv forpremiere på Mofibo!




















Ny psyko-thriller på Mofibo: Aldrig uden dig

Enhver god roman forvandler dig for en kort stund til en anden. Jeg understreger, der skal være tale om en god roman. Her får du sådan en historie. Den er fortalt i en absolut troværdig førsteperson, og historien sniger sig ind på livet af dig.

Det begynder i mørket med billygter, der lyser uheldssvangert op i luften ud i natten. Du kommer kørende forbi efter et kedeligt besøg hos dine forældre. En Audi ligger på hovedet. Det skinner i lakken og perlende dråber dækker bilen. Og så hører du stemmen. Du går i chok. Forsøger at se ind ad vinduet, men det er alt for mørkt. Du kalder uden at få svar. Du ringer efter politiet og kalder igen. Til sidst kommer der endelig svar. ”Er de der?” spørger stemmen. Det er Alys Kyte. Den midaldrende kvinde sidder fastklemt i bilen. Du taler med hende, prøver at muntre hende op – ”jeg vil ikke være alene, De må ikke gå!”

Vores hovedperson, Francis, lever et ret kedeligt liv. Det er ikke megen anerkendelse hun møder som redaktionssekretær på avisen The Questioner. Det er mest de andres anmeldelser, hun får lov at rette. Men dette skæbnesvangre møde ved landevejen viser sig at ændre livet for Francis. Det er nemlig ikke en helt tilfældig person, hun har mødt – Alys er gift med en af Englands rigtig store forfattere. Pludselig får hun muligheden for at komme ’tæt på’ de kendtes liv, og pludselig ændrer hendes omgivelser sig.

Forfatteren Harriet Lane har fået helt fantastiske anmeldelser fra de britiske aviser for denne debutroman. Prøv at kigge i anmeldelserne nedenfor. Det er en rigtig god og tankevækkende bog til dig, der kan lide en psyko-thriller, der også har skarpe satiriske pointer og fænomenale psykologiske skildringer. Beskrivelsen af hendes mor f.eks. er både sjov og bidende. Vi er så stolte over at kunne præsentere den på Mofibo, før den udkommer. Her har du muligheden for at være first-book-mover, og det er jo altid fedt!

Rigtig god læsning.

Mange boghilsner
Søren Brinch Vestergaard
Redaktør i Mofibo

Den engelske presse skriver:

“Hvis jeg kunne bestille en skræddersyet roman til mig selv … ville det sandsynligvis være denne her… Jeg elskede den, elskede den… Jeg kan kun sige, at jeg ville ønske, jeg ikke havde læst den, så jeg havde den oplevelse til gode.”
– DAILY MAIL

“Denne isnende og gennemførte debutroman er i klassisk Ruth Rendell-stil. Frem for alt ved forfatteren, hvad der skal udelades, og hvordan man pirrer læseren … Herlig, sensuel prosa.”
– INDEPENDENT ON SUNDAY

“Denne roman begynder med et brag og er fyldt med overraskelser … og skarpe og bevægende betragtninger.”
– THE TIMES

“Frances er en fascinerende skabning … fængslende, kompleks og troværdigt tegnet … denne dybt foruroligende og enestående læseværdige historie forbliver i hukommelsen… Mesterlig.”
– THE OBSERVER

”Harriet Lanes Aldrig uden dig er en fabelagtigt foruroligende psykologisk thriller … Lane er en formidabel ordsmed, og den litterære verden fremmanes i hele dens sladdervorne hierarki … ”
– THE SPECTATOR

”Knivskarp social satire, isnende psykodrama, fantastisk velskrevet.”
– The Independent

Læs her, hvad forlaget skriver om romanen.