Tuesday, 29 December 2015

Årets TOP 10 på Mofibo

Har du læst eller lyttet til årets mest populære bøger på Mofibo?

1. Stalker af Lars Kepler

Et link til et klip på YouTube – 52 sekunder filmet ind gennem en kvindes soveværelsesvindue. Ingen ved Rigskrim tager det alvorligt. Ikke før kvinden findes myrdet i sit rækkehus. Og ikke før politiet får endnu en filmsekvens … Den nye kommissær Margot Silverman sidder nu på Joona Linnas kontor og kæmper desperat for at identificere kvinden og advare hende. Forgæves. Læs mere her.

2. Dansende røde bjørne af Dennis Jürgensen

Fortsættelsen på Løbende tjener: Roland Triel krimi #2 Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr. Læs mere her.

3. Løbende tjener af Dennis Jürgensen

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder. I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København. Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. Læs mere her.

4. Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

Dette er en spændende fortælling om tre menneskeskæbner, som er i en usædvanlig presset situation. En blind pige må flygte fra nazisterne i Paris. En dreng med store evner bliver medlem af hitlerjugend og tvunget ud i nogle meget svære valg. I den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse uden nogensinde at forlade sit hus, men får alligevel alvorlige konsekvenser på sit eventyr. Læs mere her.

5. Elskede Heidi af Lotte og Søren Hammer

En kold februardag kidnappes en pige fra en københavnsk udflytterbørnehave. Pigens bedstefar er vicerigspolitichef, og Konrad Simomsen påtager sig modvilligt sagen. Kidnapninger er ikke hans ansvarsområde, og desuden bryder han sig ikke om sager, hvor børn er involveret. To dage senere findes pigen død i en beboelsesejendom i Bellahøj. Kort herefter bliver en teenagepige, hvis far er politibetjent, kidnappet på vej hjem fra håndbold. Et foruroligende mønster tegner sig. Læs mere her.

6. Kvinden de meldte savnet af Sara Blædel

Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig, at hun er dansk og i 18 år har stået på politiets liste over savnede. Engelsk politi har ingen spor efter gerningsmanden og leder i stedet efter et motiv til drabet. Derfor beder de Louise Rick fra Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi finde ud af, hvorfor en række danskere har indsat store beløb på kvindens bankkonto. Det fører efterforskningen i en retning, der er lige så uventet, som den er kontroversiel. Læs mere her.

7. Den stumme pige af Hjort Rosenfeldt

I Torsby i det nordlige Värmland finder man i påskeferien fire døde, to voksne og to små børn. En hel lille familie skudt ned på klods med et haglgevær i deres eget hjem. Der er næsten ingen spor i sagen og tilsyneladende heller ingen vidner. Ved en nærmere undersøgelse viser det sig, at der har været en femte person i huset – drengenes kusine, den 12-årige pige, Nicole, som er på besøg hos familien i påsken. Nicole er desværre forsvundet, men man finder hendes fodspor i skovbunden omkring huset. Læs mere her.

8. En mand der hedder Ove af Fredrik Backman

Ove 59 år. Han kører SAAB. Folk kalder ham bitter og en nabos værste mareridt. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Læs mere her.

9. Kvinden i toget af Paula Hawkins 

Paula Hawkins var som arbejdsløs journalist ved at gå fra hus og hjem. Men hun havde en god idé – hun ville skrive en bog. Hun lånte penge af sin far og fik skrevet første halvdel af manuskriptet, fik et forskud af forlaget og leverede så lige verdens hurtigst sælgende debut-bog. Kvinden i toget løfter sig langt over gennemsnittet. Den er godt skrevet, ekstremt velkomponeret. Den griber dig langsomt, fordi du lige skal lære Rachel at kende, men pludselig finder du dig selv fuldstændig fanget i denne perfekte gysende forførelse med pletter af mørke og glimt af afsløringer. Læs mere her.

10. Sønnen af Jo Nesbø

Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi. Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn. Læs mere her.

Vi glæder os til endnu et år med gode og opslugende bøger.

Godt nytår!
Mofibo