Wednesday, 17 February 2016

Månedens forfatter: Jan Guillou

Jan Guillou er født i 1944. På mange måder er han vores nordiske Ken Follett – han skriver spændende romaner med udgangspunkt i historien. Han har bl.a. taget det på sig at skrive sagaen om Det store århundrede – hans eget århundrede, kan man sige. Vi er nu nået til bind 5 i romanserien, der beskriver 1900-tallet.

Jan Guillou har altid været politisk engageret. Som ung jurastuderende fandt han ud af, at journalistik nok var en stærkere måde at påvirke samfundet på. Han har i mange år været en toneangivende stemme i den svenske debat i kraft af både journalistik og hans forfatterskab. Ja, vi har endog ofte kunnet høre ham helt til Danmark.

Hans store gennembrud kom med bogen om kostskolen Solbacka. Ondskaben hed bogen og den blev senere filmatiseret. Mange kender også hans serie om agenten Carl Hamilton.

I hans aktuelle bog, Blå stjerne, skal vi faktisk tilbage til agent-thrilleren. Johanne arbejder for den britiske efterretningstjeneste i Stockholm. Hendes mission: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Deres kodenavn for hende er – Blå stjerne. Johanne er en ny hovedperson og hun får ros af anmelderne for at være sej og troværdig.

Vi følger familien Lauritzen gennem ’Det store århundrede’, så er det en god ide at begynde fra begyndelsen med bogen Brobyggerne. Så undgår du at snyde dig selv for noget af et århundrede.

Som en lille optakt til bogen, kan du læse et interview med forfatteren her nedenfor.

Bedste boghilsner
Søren Brinch Vestergaard
Din redaktør hos Mofibo

INTERVIEW:

1. Femte bind i fortællingen om familien Lauritzen udspiller sig under Anden Verdenskrig, ligesom Ikke at ville se gjorde. Hvorfor valgte du at gøre det på den måde, og hvordan var det at skildre denne tidsperiode i to bøger, men fra forskellige perspektiver?

Selv om handlingen udspiller sig i samme familie og i samme tidsperiode, så er perspektiverne helt forskellige i Ikke at ville se og i Blå Stjerne. I Ikke at ville se handlede det om en ældre mands uvilje mod at tage virkeligheden ind, og derfor kunne han heller ikke forstå noget af det, der sker i krigen. I Blå Stjerne er perspektivet det omvendte. Lauritz’ to døtre, Johanne og Rosa, er hans direkte modsætninger og kommer derfor til både at se og forstå alt det, faderen ikke havde nogen anelse om. At blande begge perspektiver i en dobbelt så tyk bog var blevet alt for rodet.

2. Spionromanen er lidt dit specialområde – hvordan var det at genopleve genren?

Næsten lidt sentimentalt morsomt. Spionageteknikken under Anden Verdenskrig er jo forholdsvis let håndterlig, en moderne spionroman med alle computerne ville let bliver uoverskueligt kringlet både for forfatter og læsere.

3. Denne gang er hovedpersonerne Lauritz’ døtre – Johanne og Rosa Lauritzen. Hvordan var det at skrive en spionroman fra et kvindeligt perspektiv?

Vældig sjovt. Af forskellige grunde har mine fortællinger næsten altid været præget af et strikt mandligt perspektiv. Det var sjovt og interessant at vende det helt om. Som senior og mand kan jeg jo tillade mig at gøre grin med alt mandligt, og sådan tilbyder det kvindelige perspektiv mange humoristiske muligheder. Det er desuden taknemmeligt at forsøge at pille nogle af Anden Verdenskrigs selvudnævnte svenske helte lidt ned ved hjælp af kvindelige erfaringer.

4. Hvad har været sjovest, og hvad har været den største udfordring under arbejdet med romanserien Det Store Århundrede?

Sjovest indtil nu har netop været at vende op og ned på fortællingen gennem at anvende et kvindeligt perspektiv i årets bog. Den største udfordring er hele tiden at forsøge at suggerere sig til, at man befinder sig netop der netop dengang og ikke har et historisk facit.

5. Kan du fortælle noget om næste bind?

Da havner vi i 1950’ernes kolde krig. De store spørgsmål for mig at forsøge at besvare bliver, hvordan det gik til, da Sverige skiftede fra at være et helt tyskorienteret land til at blive et angloamerikansk. Hvad betød Hollywood? Hvad betød rockmusikken? Hvad betød alle ubehagsfølelserne omkring det tyske?

Pressen skriver: 

Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt.
- Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★

Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue...
- Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★

...glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning
- Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

Bogen er elementært spændende og velskrevet… Jan Guillou skal have ros for at tage kvindernes parti og bruge dem som udgangspunkt for en fortælling, der både i fag- og skønlitteratur ofte handler om stærke mænd og hvor kvinderne ofte kun spiller en birolle…
- Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★

Jan Guillou er bare en rigtig dygtig forfatter, der formår at skrive på en måde, så man forstår, hvad han vil med sine bøger.
- Boghandler Marianne Hübert Hansen fra Bog & Idé i HerningCentret i Herning Folkeblad