Wednesday, 4 May 2016

Månedens bog på Mofibo: En alt for virkelig historie

Nogle bøger er ikke bare bøger som alle andre. Nogle bøger har et skær af nødvendighed over sig – det er historier, der fortjener at blive fortalt. Ole Tornbjerg har med Drengen fra Godhavn skrevet en af de nødvendige historier. Nu er bogen blevet til en film, som absolut også er værd at se.

På forsiden står der ’roman’, men bogen bygger på virkelige hændelser i 60érne på Børnehjemmet Godhavn. Et sted, hvor børnene blev udsat for tæsk og ydmygelser af dem, der var sat til at passe på dem. På Godhavn var der stort set ingen skolegang – et par timer hver anden uge. Der skete på ingen måde nogen opbyggelse af børnene. Tværtimod. Ikke engang sit eget navn fik man lov at beholde. Man blev til et nummer. Ugentlig var der flugtforsøg. Men det var umuligt at slippe væk og man blev øjeblikkeligt genkendt pga. uniformen. Ens nummer var i øvrigt syet på uniformen. Det har mindet mere om en kz-lejr end et sted for børn.

Forstander Bek og hans disciple, der havde 50 børn, som græd sig i søvn. Hvordan kunne de betragtes os som numre i stedet for som børn? Der var ikke noget, der hed kærlighed eller noget, der hed følelser. Det er nok det, jeg har sværest ved at forstå. De havde sgu selv børn. Hvordan kunne de så have sådan et syn på os? Det fatter jeg ikke.” siger Poul Erik. Rasmussen, der er tidl. elev.

- Poul Erik ankom til hjemmet i 1963 som 13-årig og var i øvrigt en af dem, der stak af mange gange. 12 gange tog han flugten og en af gangene nåede han helt til Sverige.

Mange af dem, der har haft ophold på Godhavn i denne tid fik et svært liv efterfølgende. Forståeligt nok. Al svaghed blev straffet med tæsk. Børnene blev endda sat til at tæske hinanden. Hvordan skal man så efterfølgende turde vise følelser og betro sig til andre. En af de tidl. elever udtaler også, at det værste faktisk ikke var de fysiske afstraffelser. Det værste var, at der ingen kærlighed var – ingen anerkendelse, ingen positive relationer. Intet af det, man skal bygge et liv på.

På den måde står det også krystalklart efter sådan en historie, hvilket enormt ansvar vi har med vores børn – det er hele skæbner, vi former som forældre, lærere og pædagoger.

Det er svært at forstå, at de tidligere elever endnu ikke har fået en officiel undskyldning. De var myndighedernes ansvar og myndighederne svigtede grusomt. Og nej, det var ikke de nuværende myndigheder. Men som fælleskab vokser vi ved at tage ansvar for vores historie. Det er helt tydeligt, at det ville betyde meget for de tidl. elever at få en officiel undskyldning, så de en gang for alle véd, at det ikke var dem, der var noget galt med. Det var de ansvarlige voksne.

Når man læser Ole Tornbjergs takke-hilsen bagerst i bogen, så ser man, hvor lang en proces det har været at få denne historie ud. Her er tak til både tidligere elever på Godhavn, til mange prøvelæsere, andre forfattere (som f.eks. Hanne-Vibeke Holst) og forlagsfolk. Det har været en lang proces og et hårdt arbejde at komme i mål med. Hvor er det godt, han gjorde det. Det er en bog du ikke lige glemmer. En bog der sender dig på nettet bagefter for at hente flere historier fra Virkelighedens Godhavn. Måske sender den dig også i biografen bagefter.

Bedste bog-hilsner
Søren Brinch Vestergaard

Pressen skriver:

 ******
-  Hendejensen.wordpress.com, Benedikte Jensen
Fortællingen er skrækkelig og alligevel så fascinerende. Selve fortællerstilen hvor vi med det samme fatter sympati for lille Kalle fra sine fattige men trygge kår, der pludselig rives midt over og får en helt anden og barsk verden. Vi kan ikke andet end føle for den lille fortabte dreng.” … ”Absolut en anbefalelsesværdig bog – men læs den mens du har god tid og forbered dig på en skrækkelig historie på den fantastiske måde!”


*****
-  Dagbladenes Bureau, Henrik Tjalve
Ole Tornbjerg skildrer i »Drengen fra Godhavn« hvordan livet på et drengehjem udfolder sig i 1960'ernes Danmark, og det er rystende læsning, ikke mindst fordi romanen bygger på dokumentarisk stof. Konsekvensen af den uhørt stupide og brutale pædagogik hvor fysisk afstraffelse hører til dagens orden er, at Kalle, og med ham de andre drenge, forkrøbles for altid. Det demonstreres ved at forfatteren, ud over skildringen af Kalles ophold på Godhavn og årene umiddelbart efter, krydsklipper til Kalles liv som voksen i 2005.

 *****
-  Bognorden.blogspot.dk , Bognørden
Det skærer dybt i hjertet at læse de meget levende beretninger. Jeg bøjer mig i støvet for forfatterens sublime evne til at formidle drengenes dagligdag. Jeg vil derfor, trods gruen, anbefale denne roman på det varmeste, den er vedkommende, velkomponeret og meget tankevækkende. Læs den som en beretning om fortidens synder på børneområdet, læs den som en livshistorie om en dreng, der ikke var meget anderledes end de er flest. Uagtet tilgangen, bare læs den!

*****
-  Fyens Stiftstidende, Bjarne Gregersen
Romanen forarger læseren. Utroligt, at mens velfærdssamfundet udviklede sig i 1960' erne og 1970' erne, og flere og flere fik en masse goder, tillod systemet at behandle nogle unge knægte, som om det var i 1700-1800-tallet.

"Drengen fra Godhavn" er en nødvendig roman.

 ****
-  Ekstra Bladet, Helle Kastholm Hansen
En veninde voksede op tæt på Godhavn, og uden forældrene sagde noget, vidste børnene, at Godhavn-drenge skulle man undgå. Bogen giver forklaringen: sex-misbrug, vold og psykofarmaka-forsøg gjorde deres opvækst så rå, at de fleste knækkede helt og døde tidligt. Giv så de overlevende den undskyldning, Danmark.

 ****
-  kulturxpressen.dk, Mette Camilla Melgaard
… for der er ingen nåde for de frygtelige pinsler de bliver sendt i. Især første halvdel af bogen gav mig mavepine, og lidt efter lidt fulgte vreden over det uretfærdige helvede disse hjælpeløse dreng er fanget i. … fortællingen om Kalle, der hele vejen holder læseren i et fast spændingsgreb.

Weekendavisen, Kristian Ditlev Jensen
Drengen fra Godhavn er fuld af malende detaljer, glade genhør med vendinger og knagende ord fra 1960'erne, og den er fuld af slående scener i mere end én forstand. Hovedpersonen Kalle, og hans kammerater Røde, Klumpfod og så videre, vokser langsomt og levende frem, og man begynder at holde af dem - og især med dem - ikke mindst i bogens anden og tredje del. Overfor står dem bødlerne, hvis ondskab tårner sig modbydeligt op. Det er et kig ind i en verden, man ikke fatter, var mulig. Desværre er bogen baseret på helt sande mandeskæbner.

Kristeligt Dagblad, Svend Skriver
Dokumentaristen Ole Tornbjerg skriver klart og vedkommende om grusomhederne på børnehjemmet Godhavn. Kalles nærmest ufattelige trængsler står lyslevende for læseren. Alt udmales i et klart og vedkommende sprog. Samtidig er persontegningen fin. Ole Tornbjergs ambition stopper imidlertid ikke der. Han ønsker at tegne et livsbillede af en Godhavnsdreng og folder derfor store dele af Kalles tilværelse ud i en række nedslag, som viser, hvordan den unge og senere modne mand gang på gang løber ind i nederlag, som alle i større eller mindre omfang kan relateres til det tragiske ophold på Godhavn. Vi får også små glimt af, hvordan de mange andre drenge på hjemmet er løbet ind i voldsomme problemer i deres efterfølgende voksenliv. Ole Tornbjerg har en baggrund som dokumentarist, og man fornemmer overalt i romanen hans professionalisme.

Læs forlagets beskrivelse her.