Wednesday, 20 December 2017

Månedens forfatter december 2017

Edward Rutherfurd er den historielærer, vi ville ønske, at vi havde haft i skolen. Hans murstensromaner er nemlig en velskrevet blanding af fakta og fiktion, så du både bliver oplyst og underholdt. De er oplagte til dig, der er glad for Ken Folletts historiske bøger med et underholdende twist.

Rutherfurd har gjort det til sit særkende at fortælle sine historier med udgangspunkt i et sted og så lade stedets indbyggere drive historien med krig, lidenskab, svigt og kærlighed som krydderi. Vi kan kun anbefale dig at kaste dig ud i 'Russka', 'London', 'New York' og 'Paris'.